36 meter - HARSO MASKINER A/S

Go to content

Main menu:

36 meter

Produkter > Slæbeslanger

 
Med den nye fremtidssikrede slæbeslangebom fra Harsø Maskiner A/S kan man nå op på 36 meters arbejdsbredde. Med 4 eller 6 fordelere gives mange fordele. Gyllen fordeles i hele bombredden samtidigt, der kan afblændes i kiler og udlægges i flere bredder. Med de variable fordelere tilpasses gyllemængden efter bredden.
Nu er den gennemtestede skærerings-fordeler, sammen med den tilhørende flydende ophængte slangebom, det bedste bud på en effektiv og lønsom udbringning af flydende husdyrgødning. Den dobbelte centrale fordeler med den vandrette slangeføring, har ændret opfattelsen af hvordan en slangebom skal se ud. Slangeføringen er ikke blot lavet for at få et harmonisk udseende, men også for at give en bedre gennemstrømning igennem slangerne. Den korte slangelængde er med til at give fuld dosis i hele bredden med det samme, samt at tømningen sker så hurtigt, at bommen kan slås ind, så snart vognen er tom.
I transportstillingen hæves slangerne til lodret stilling, således at dryp fra slangerne forhindres. Bommen låses af hydrauliske låsemekanismer på vognen, således at utilsigtet ud klapning undgås.
Skæreringsfordeleren har en kapacitet på 1.500-20.000 liter pr. minut, og fremstilles til en arbejdsbredde på 6-9-12-15-16-18-20-24-28-30-32 og 36 meter, med en slangeafstand på 33 eller 40 cm. Slangerne har en lysning på 50 mm. Den er i stand til at fordele alle slags gylle særdeles godt - uden tilstopninger. Det skyldes det patenterede skæreringssystem, hvorpå der ingen slitage kan konstateres, og da den er selvjusterende, er den praktisk talt vedligeholdelsesfri.
Større fremmedlegemer kan tømmes ud af fordeleren fra traktoren.
Bommen er beskyttet mod beskadigelse ved påkørsel med fjedercentrerede yderfløje, samt en springbolt i de hydrauliske cylindre. For at sikre en lang levetid er bommen galvaniseret.
Ved kuperede arealer kan hele bommen tiltes, så slangerne har den rette højde over jorden. Kører bommen i jorden i begge sider, kan bommen kippes.
Ved de store bredder er det nødvendig med triangelforbindelser imellem vogn og bom, for at imødegå beskadigelse af bommen ved start og stop af køretøjet. Det giver en stabil dosering, når bommen følger vognens hastighed
Alle bommens funktioner styres af en touch-betjent skærm. Bommens betjening har mange funktioner, derfor er hydraulikventilerne med styringen placeret bag på bommen.

Back to content | Back to main menu