Selvlæssende - HARSO MASKINER A/S

Go to content

Main menu:

Selvlæssende

Produkter > Gyllevogne

Harsø har et gennemprøvet styresystem i en computer med fingertouch skærmstyring.
Alle muligheder for styring, trådløse forbindelser, internet, GPS, opkobling til service, alt sammen i en 12" farvedisplay.



TRIBLE GYLLEVOGNE


- En solid fremtidssikret løsning

Affjedringssystemet består af hydrauliske cylindre, der er sidevis forbundne. Systemet giver mange fordele. Der hviler altid samme vægt på alle hjul. Den er uhyre krængningsstabil og med de store dæk, er marktrykket meget lavt.

Ved at indsætte tryktransmittere på cylindrene, registreres vognens vægt med få kilos nøjagtighed. Dette bruges bl.a. sammen med flowmåling til at opnå en hidtil ukendt doseringsnøjagtighed af gyllen. Ved fyldning registreres vægten og stopper pumpen gradvist.

Imellem traktor og vogn, er der monteret tvangsstyring i topstangsniveau. Tvangsstyringen virker uden brug af traktorens hydraulik – enkel og sikker.

Vægtoverføringen giver et stabilt køretøj ved vejtransport, og en bedre trækevne i marken. Trækket består af et 100 mm kugletræk, der er helt slørfri.

Ved tømning kippes vognen fremover, hvorved der opnås en bedre tømning af vognen, et lavt tryk på traktorens baghjul ved vejtransport og et højt i marken. Under tømning reduceres trykket gradvis på den forreste tripleaksel, således at der holdes samme tryk på traktorens træk indtil vognen kun har 7 tons tilbage i tanken. Modsat kan det bagerste hjulpar aflastes for at få vægt overført til en nedfælder.

Varmgalvaniseret tank – 6 mm i selvbærende konstruktion. Levetid over 20 år. 100 mm kugletræk. Drejelig – i tilfælde af væltning. Kuglen og topfæstet integreret på traktorens bagende, sammen med vægtoverføring og tvangsstyringen. Separat kreds uden brug af traktorens el- eller hydraulik (Harsø patent).

Hydraulisk hjulophæng, trappeforskudt, med computerstyret vægtoverføring til traktoren/redskab. 700 mm dobbelte styrefjedre for at undgå store belastninger på de styrende aksler. 400 mm stempelvandring (Harsø patent). Vægten kan aflæses på displayet.

Separat, helt dækkende skærme over hjulene.

Flowmåling med industriflowmåler. 0-0,5% afvigelse. Konstant og pulsmåling. Placering på det langsgående rør for nøjagtig måling.

Dosering med positioneret spadeventil, placeret ved bagende på vogn, for at undgå doseringsunøjagtigheder under spredning, på grund af skumdannelser i den sidste del af læsset. Bruges som lukkeventil sammen med aflæsningsrørets ventil.

Nedsænkning af forende ved fyldning og tømning.

L.S. styret hydraulik, med flere kredse, der har tilpasset forbrug, så unødigt forbrug undgås.

Endvidere kan bremser leveres med reduceret tryk ved tom vogn, så hylende/rygende dæk forsvinder.

Lift i to etager med dobbeltvirkende cylindre. Øverste til bommen, som kan kippes i ujævnt terræn, og samtidigt fungerer som trapezophæng. Den nederste er til jordsøgende redskaber. Liftarmene er fjedrende og med klokoblinger for hurtigt skift. Liften er computerstyret, så den kan løfte eller trykke på redskabet eller kombineres med dybdeføler for konstant jordsøgning (Harsø patent).

Skvulpesikret påfyldning med afbalanceret selvåbnende/lukkende rustfri lem. Overfyldningudløb ned gennem tank (evt. med ventil til aftap på marken), for at undgå svineri af vognen.

Spredepumpe med udskiftelige tandhjul i gearkassen for forskellige behov. op til 20 t/min.

Fingertouchbetjening af alle vognens funktioner med sekvens styring af de fleste funktioner. Det vil sige eksempelvis et tryk: en ventil åbner 15 sek. og lukker igen. Mulighed for GPS. Mulighed for udprintning af data.

Individuelle programmeringer er mulige. Kun en atenneledning mellem traktor og vogn.

Måling af gylletrykket på afgangsrøret. Og så videre…

Back to content | Back to main menu